De hotteste accessories i efteråret 2015

 

Accessories er hottere end nogensinde! Så du kan roligt gå på jagt i smykkeskrinet, og jo større og vildere smykkerne er, desto bedre er det.

En overskyggende tendens er de store, farverige og måske også lidt klodsede øreringe, som mange af os forbinder med 1980’erne. Bare kig i fotoalbummet, så dukker der givetvis nogle skønne billeder op! De store øreringe i alle afskygninger er i høj grad tilbage på modescenen, og det voluminøse går igen i efterårets brug af gigantiske tasker samt halskæder, der skal være lidt af et ”statement piece”, der gerne dækker hele halsen eller er en del af en større udsmykning. Brugen af vedhænge, perler og frynser er de elementer, der fører an, når vi taler om trendy halskæder anno efteråret 2015.

En anden ting, du måske har liggende derhjemme i smykkeskrinet, er brocher. Mange af os forbinder dem måske med et lidt gammeldags udtryk, men brocherne er faktisk en af de accessories, der har været anvendt allermest i de forskellige runway-shows for de kendte modehuse. Så vil du være hip, er det på med store halskæder, øreringe og forskellige brocher. Tag f.eks. en helt sort kjole og kombinér den enten med en pompøs halskæde i mange farver eller vælg et par voluminøse øreringe med geometriske former. Det vil give dig et klassisk, men stadig trendy look, der skiller dig ud fra mængden.

  • In Blog
  • September 30, 2015
Written by
Posts: 5