Former med stil

Du kender det sikkert godt – det, som skulle have været en hyggelig, indbringende shoppingtur, bliver alt for tit til en nedslående oplevelse. Butiksvinduerne langs strøget og i storcentret bugner med åleslanke mannequiner klædt i stramme jeans og navlekorte tanktoppe, og modebladene i kiosken konfronterer os dagligt med skønhedsidealernes evige krav om skarpe, synlige kraveben og mellemrum mellem lårbasserne.

Plus-size kvinder og mænd tvinges ofte til at vælge mellem den store, kedelige, sorte T-shirt, der dækker de uønskede kilo, eller den moderigtige, men lidt for lille og dermed knap så flatterende skjorte. Heldigvis er der håb for dig, der går rundt med nogle ekstra kilo på sidebenene – der er nemlig gået mode i mode til større mænd og kvinder!

Måske gemmer dit klædeskab allerede på en masse skatte, og du har måske blot svært ved at sammensætte et trendy look. Ofte skal der ikke en masse til for at give de gamle klæder et ekstra pift og tilpasse tøjet, så det passer til lige netop din figur, hvad end du er æble- eller pæreformet. En gammel oversizekjole til at dække topmaven er måske kedelig i sig selv, men hvis du kombinerer den med et smart bælte, får kjolen mere liv, og du får mere talje. Der findes masser af tips og tricks til et moderigtigt look for større kvinder og mænd. Det er bare med at opsøge dem.

Flere hjemmesider såsom Venus & Mars XL tilbyder et personligt gaderobetjek og style-coaching til både mænd og kvinder. På den måde kan du få inspiration til, hvordan du for eftertiden kan skabe et smart og personligt look baseret på netop dine former!

  • In Blog
  • October 7, 2015
Written by
Posts: 5