Manchetknappen – herremoden som aldrig dør

Manchetknappen er langt fra en ny opfindelse. Faktisk kan den spores helt tilbage til det gamle Egypten. Siden tidernes morgen har såvel mænd som kvinder smykket sig. Et af de mest anvendte smykker for mænd er netop manchetknappen, som i forskellige former og materialer kan pryde skjorteærmerne, til enhver lejlighed.

I sin nuværende form dukker manchetknapperne op i 1700-tallet, men på daværende tidspunkt var de på ingen måde hvermandseje. Kun meget velhavende mænd fra de allerøverste samfundsklasser bar de fornemme knapper. De var typisk lavet i sølv eller guld, og var man meget velhavende, kunne man også få dem besat med diamanter, rubiner og andre ædelstene.

Med industrialiseringen i Europa i midten af 1800-tallet, blev der udviklet maskiner, som kunne producere manchetknapper på samlebånd. Dermed blev der ændret på hvem der bar manchetknapper, hvor det førhen var en meget lille og eksklusiv skare som bar de fine knapper, blev det nu nærmest folkeeje. Enhver mand med respekt for sig selv, havde flere forskellige slags liggende hjemme i skuffen.

Popmusikeren Justin Timberlake er gået sammen med designeren Tom Ford, for at lave kollektioner, som bland andet indeholder jakkesæt, sko og manchetknapper. Justin Timberlake bærer det nye design i musikvideoen ”Suit & Tie”. Manchetknapperne er i dén grad vendt tilbage, og de fås i dag i utallige afskygninger som f.eks. i platin- guld- eller sølvfarvet. Nogle er med funklende stene i forskellige farver, og variationerne spænder vidt fra kongekroner og maritime symboler, til fodbold, poker og dart.

Manchetknappens historie trækker som sagt dybe spor helt tilbage til oldtiden, og der er ingen grund til at tro, de vil gå af mode. Som tiderne skifter, vil der komme nye varianter til, og mulighederne for nye designs, materialer og temaer synes nærmest uendelige.

  • In Blog
  • August 25, 2016
Written by
Posts: 5